Insulinresistens & PCOS

Nogen siger at viden er magt.

Jeg mener at viden kan være et fint grundlag for at forstå hvorfor fornuftige hverdagsvaner er vigtige.

I forhold til PCOS, er gode vaner nemlig magt.

Dine vaner og livsstilsvalg er nemlig afgørende for i hvor høj grad din PCOS kommer til udtryk hos dig.

PCOS har en arvelig komponent som du ikke kan gøre noget ved. Ofte kan man misledes til at tro at PCOS er selvforskyldt – og det er (selvfølgelig) ikke rigtigt. Graden hvoraf PCOS kommer til udtryk kan reduceres, men du kan ikke fjerne din PCOS.

Tilstanden PCOS skyldes en kombination mellem arv/gener og miljø/livsstil.

Arveligheden ses bl.a. at være forbundet med tendensen til at udvikle insulinresistens, metabolisk syndrom og diabetes T2.

Der er øget risiko for at udvikle PCOS hvis man har en mor eller søster med syndromet, men du kan ligeså vel arve tendensen fra din far, hvis han eksempelvis har diabetes.

Man har desuden fundet ud af at der tilsyneladende også findes en mandlig type af PCOS.

Miljø og livsstil omfattes af et bredt spekter af eventuelle årsager:

• Medicin der fører til vægtøgning
• Fysisk inaktivitet
• Rygning
• Overspisning
• Uregelmæssig søvn
• Ubalancer i tarmmikrobiotaen
• Kronisk lav inflammation
• Overvægt
• Tyndfedme
• Forhøjet talje- hofte radius
• At vi generelt lever i et fedmefremmende samfund (antallet af kvinder som udvikler PCOS er stigende med stigende antal af overvægtige)
• Og meget, meget mere…

Insulinresistens (som skyldes en kombination af arv/miljø) kan føre til hyperinsulinæmi

Insulinresistens betyder, i ordets forstand, at man har udviklet en eller anden grad af resistens overfor insulin.

Når man spiser et måltid nedbrydes maden i tarmen til bl.a. sukkerstoffer. Disse sukkerstoffer optages i blodbanen hvorfra de skal finde vej til kroppens celler (herunder muskelceller) hvor de skal lagres og benyttes som energi. Sukkerstofferne kan ikke komme ind i cellerne uden hjælp fra insulin. Insulinet, som dannes i bugspytkirtlen, har derfor til opgave at styre transporten af sukkerstoffer ind i de celler/væv hvor det skal lagres og bruges.

Ved insulinresistens lykkes det imidlertid ikke insulinet, effektivt nok, at få sukkerstofferne ind i cellerne, og derfor tilkaldes der ekstra ‘mandskab’. Bugspytkirtlen sender derfor mere insulin afsted, for at kompensere for den manglende virkning af det normale niveau af insulin.

Insulinniveauet som nu er for højt, kaldes hyperinsulinæmi.

Det høje insulinniveau gør heldigvis sit arbejde og får sukkerstofferne transporteret ind i cellerne. Derfor findes der ved prøvetagning heller ikke normalt et forhøjet blodsukker (over normalværdierne) hos kvinder med PCOS.

Hvis bugspytkirtlen på et tidspunkt bliver træt af at være på overarbejde, udvikler man i stedet Diabetes T2. Ved diabetes T2 virker insulinet (grundet insulinresistens) stadigvæk ikke optimalt, men der kompenseres heller ikke længere tilstrækkeligt med ekstra insulin.

Problemet, og der hvor den onde cirkel starter, er hyperinsulinæmien.

Det forhøjede insulinniveau:

• Stimulerer direkte ovarierne til at højne produktionen af androgener.
• Påvirker dannelsen af SHBG (SeksualHormonBindende Globulin) i leveren, så niveauet bliver lavere.
  • Dette bevirker at det forhøjede androgen (testosteron) ikke har nok SHBG at binde sig til, hvilket medfører et øget niveau af FRIT androgen/testosteron i blodet. Det er kun det frie testosteron der påvirker symptombilledet.
• Det forhøjede insulin- og androgenniveau stimulerer hypofysehormonet LH (Luteiserende Hormon) til at blive for højt, i forhold til det andet hypofysehormon FSH (Folikel Stimulerende Hormon).
  • De to hormoner skal normalt have samme værdi (cirka), men ved PCOS kan LH være fordoblet i forhold til normal værdien, men FSH forbliver normal.
  • Når LH er forhøjet begynder æggene godt nok at modnes, men udviklingen vil gå i stå og ægløsningen vil udeblive. I stedet dannes for mange ægblærer i æggestokkene.
• Det forhøjede androgenniveau (hyperandrogenæmi) medfører øget tendens til at fedtet sætter sig omkring maven, hvilket øger insulinresistensen og derved hyperinsulinæmien. (Mellemregningen her er lidt kompleks – men pointen er at for meget fedt omkring maveregionen er en medvirkende faktor i opretholdelsen af det høje insulin- og androgenniveau.)

Hvad kan bryde cirklen?

Det er selvfølgelig lige præcis det som siden her handler om.

Objektivt set handler det om at reducere selve årsagen – insulinresistensen – ved at øge insulinfølsomheden, således at hyperinsulinæmien modvirkes.

Individuelt set, handler det om at finde ud af hvordan du kan gøre det på en måde som passer til dig og dit liv, så du opnår varige resultater og gode vaner der sikrer at du:

• her og nu, minimerer dine symptomer på PCOS så du oplever et øget velvære,
• og på sigt forebygger at du skulle udvikle nogle af de sygdomme som PCOS desværre er disponerende for.

…

Inspiration/kilde – Ugeskrift for læger!